Skolernes motionsdag

Gennem mange år har vi deltaget i Skolernes Motionsdag den sidste fredag før efterårsferien.

Den dag tager hele skolen ned i Nørreskoven, og alle løber eller går i ca. 3 timer.

Vi bliver flere og flere. Ud over elever og lærerer kommer mange forældre og hunde forbi og tager et par runder. Og - ikke mindst - vores gode venner fra Tandslet Friskole kommer også og deltager i løbet. En tradition lige så gammel som Tandslet Friskole og en kærkommen lejlighed til at knytte bånd på tværs af skolerne

Der er tre ruter: 2 km, 3 km og 4 km. Børn og voksne løber ruterne flere gange, der føres regnskab, kilometerne tælles sammen og alle får et diplom. De elever der har løbet længst får overrakt
Den Gyldne Løbesko, og vi regner ud hvor langt vi har løbet alt i alt.
Vi plejer at nå helt til Gibraltar.

Dagen slutter med boller, noget drikkeligt, ømme ben og FERIE!

 

 

 

 

 

 

Læs om Midtals Friskoles forventninger til forældre i forbindelse med motionsløbet.

Midtals Friskole, Helved 7, 6440 Augustenborg Tlf. 74474747 mail: kontoret@midtalsfriskole.dk