Ind under jul

Hvert år, en aften i den sidste uge før juleferien holder vi julefest. Gimle er flot pyntet, og der er et stort juletræ. I 2014 ligger julefesten torsdag den 18.12. kl. 18.30.

 

Luciapigerne kommer syngende ind i den mørke sal, vi synger julesange og salmer, og måske optræder nogle af børnene med musik, sang eller et skuespil.

Det er også den aften Midtals Friskoles Støtteforening deler gaver ud, enten i form af konkrete ting eller gavecheks til lige det vi ønsker os allermest det år.
Stor tak til støtteforeningen for dens arbejde. 

 

Så er der pause hvor vi får æbleskiver og gløgg, kaffe, te eller kakao.

 

 

Efter pausen går vi alle om juletræt og synger et par sange. Vi slutter med "Dejlig er jorden" og et glædelig jul til hinanden.

 

 

 

Sidste skoledag før jul rydder vi op efter julefesten og hygger i klasserne.
Dagen slutter med at vi løber julen ind på hele skolen og skolens grund med "Nu er det jul igen" anført af den ældste elev i 8. klasse.

Midtals Friskole, Helved 7, 6440 Augustenborg Tlf. 74474747 mail: kontoret@midtalsfriskole.dk