Idegrundlag

Grundlag for Midtals Friskole
Indledning

Midtals Friskole er en grundtvig-koldsk friskole. Den er altså andet og mere end en skole.

Hvad dette skolesyn indeholder, forsøges beskrevet i det følgende.

Fællesskab

Midtals Friskole har kun sin berettigelse igennem en aktiv skolekreds. Det er et fællesskab bestående af børn, forældre, andre skolekredsmedlemmer og lærere som ligeværdige partnere. Friskolen er en familieskole, som man ikke vælger til et enkelt barn, men til alle sine børn. Den er altså også en del af hjemmets livsverden. Vi har valgt skolen på grund af dens indhold og det skolesyn, der ligger bag. Vi har hver især og i fællesskab ansvar for skolen og det liv, der udfolder sig her, fordi vi her arbejder med noget vi holder af.

Det indebærer et i princippet ubegrænset engagement, hvor skellet mellem arbejde og fritid, mellem eksperter og lægfolk udviskes.

Der er ingenfacitliste for en god skole, den er resultatet af en vedvarende samtale imellem de deltagende.

Et godt fundament herfor er at vi giver de ansatte gode betingelser at arbejde under, både økonomisk og arbejdstidsmæssigt.

Forældre er altid velkomne i skoletiden, og skolen er åben for alle i fritiden. Alle hjem har nøgle til skolen.

Frihed betyder ansvar

At være en fri skole betyder, at vi selv har ansvaret for skolens indhold. Ingen læseplaner, direktiver og krav fortæller os, hvordan vi skal drive skole. Det er en fælles opgave vi selv må løse, hvor hovedopgaven er børnenes opdragelse og udvikling til ansvarlige, engagerede, livsglade og handledygtige unge.

Der er en masse "ekstraarbejde" med at løse denne opgave. Som forældre kan vi ikke nøjes med at levere børn og betale skolepenge. Vi deltager i udvalgs- og bestyrelsesarbejde, er med til at arrangere møder og arrangementer. Vi deltager i det, der bliver arrangeret. Vi skal yde en fysisk indsats med vedligeholdelse og udbygning af skolen. Og som lærer nøjes man ikke med at være underviser. Man deltager i mange og hyppige møder, såvel om undervisningen som om skolens økonomi, vedligeholdelse og udbygning, og deltager i øvrigt på lige fod med forældre i de allerede nævnte aktiviteter.

Livssyn og holdning

Børnene skal lære en masse. De skal erhverve sig faglig viden og færdigheder på en lang række områder. Men det allervigtigste er en almen livsoplysning om menneskelivets grundvilkår, om samfundets indretning, om historiens gang, om naturen og om åndslivet. Børnene skal lære at forholde sig etisk til tilværelsen, at vurdere, hvad der er godt og ondt, sandhed og løgn, lys og mørke. Livet har et større formål end egen succes eller lykke. Det rummer en forpligtigelse over for andre mennesker og over for den natur vi lever i.
Børnene skal opdrages til at bruge friheden til – efter eget valg - at binde sig til forpligtigende fællesskaber med andre for at løse nødvendige opgaver.

Livet er dejligt, og det er en spændende opgave at gå i gang med. Børnene skal derfor mødes med et lyst syn på tilværelsen og en personlig og levende undervisning.
Hver dag må ses som ny og opleves med forundring. Det er vigtigt at de bevarer deres nysgerrighed og mod på livet gennem hele skolegangen. Der skal stilles konkrete opgaver til dem og krav om færdigheder og konkret medansvar, som de kan leve op til. De skal opleve at der er brug for dem, at de duer.

Frihed, respekt og tillid

Vi giver hinanden frihed til at være de mennesker, vi er. Vi respekterer hinanden som forskellige mennesker med forskellige evner og idealer. Børnene skal kunne have fuld tillid til, at de voksne vil dem det godt, og at den opdragelse og lærdom, de bydes, er den, der efter de voksnes oprigtige overbevisning er rigtig for dem. Blandt alle bør der være tillid til at alle yder hvad de kan efter bedste evner. Vi bestræber os faktisk på at vise, i ord og gerninger, hvad vi står inde for. Og vi giver hinanden frihed til at modtage eller forkaste det vi kommer med hver især.

Vi giver ingen karakterer og afholder ingen prøver og eksaminer. Store og små, stærke og svage er i samme båd, respekterer hinanden og lærer af hinanden. Vi putter ikke hinanden i kasser efter alder eller evner. Børnene undervises i stor udstrækning i varierende grupper på tværs af alder.

Andre fællesskaber

Vi opfatter skolen som et fællesskab. Her vil vi i skolekredsen tilstræbe i praksis at efterleve de værdier vi gerne vil overdrage vore børn: folkestyre som levet livsform, engagement, medmenneskelighed, ansvarlighed og mod på livet.
På samme måde betragter vi resten af verden som et net af fællesskaber, som vi er med i – i større eller mindre grad.

Vi er som friskole med i den danske friskolebevægelse – med de forpligtelser det medfører. Som danskere er vi borgere i et samfund med tilhørende forpligtelser over for dette fællesskab. Og videre ud er vi i sidste ende verdensborgere med et globalt ansvar. Historisk set er vi et led i en folkelig udvikling gennem tiderne, med en forpligtende arv i bagagen. Med den skal vigive vort bidrag til at forme tilværelsesvilkårene for kommende generationer.

Vi tager derfor del i friskolebevægelsens fællesskab gennem Dansk friskoleforening, og vi holder det fælles Friskolebladet. Vi bestræber os på, i skolens hverdag at afspejle et engagement i verden omkring os. Men børnene skal ikke gøres ansvarlige for forhold de ingen indflydelse har på. Vi synger de folkelige danske sange, når vi er sammen – til morgensang og til de fælles arrangementer, som vi mødes til. Sangene handler ofte om verden udenfor skolen. Historie – ikke mindst kulturhistorie – er et vigtigt emne i undervisningen.

Fornuft,fantasi og følelse

Fornuft og følelse er, ligesom sjæl og legeme, ikke et enten-eller, det er et både-og. Vi lægger vægt på at bruge og udvikle fantasien og følelsen. I undervisningen bruger vi meget den levende fortælling som et middel til udvikling af fantasi, til formidling af en holdningsbåret indstilling til tilværelsen og som en tilskyndelse til at bruge hjertet. Litteraturen, bibelhistorien og historien er fyldt med gode historier som vi genfortæller eller læser op. Børnenes oplevelsesglæde og fortrolighed med liv stimuleres også ved aktiviteter i naturen, levendegørende fortælling og oplevelser i naturen.

Tryghed

Midtals Friskole tilstræber at udgøre et miljø, hvor alle kender hinanden, og er trygge, det vil sige at man kan være sig selv og vide sig accepteret og holdt af som man er. Skolen optager kun undtagelsesvis mere en elleve elever pr. årgang. Lærerne tilstræber, ved hjælp af hjemmebesøg, at kende alle de hjem, hvis børn han eller hun har mest kontakt med.

Undervisning

På Midtals Friskole står undervisningen som minimum fagligt mål med folkeskolen.        

Vi følger Fælles Mål for folkeskolen, og tilstræber at vores elever har samme faglige niveau efter 8. klasse som de unge mennesker de møder i deres videre uddannelsesforløb.

Evaluering

På Midtals Friskole evaluerer vi ikke med prøver og karakterer.  I kraft af vores lille størrelse og meget tætte forældre- og elevkontakt kan man sige vi evaluerer løbende. Mere formeldt evaluerer læregruppen hvert år i marts alle skolens elever i forbindelse med, at der skal laves nye elevgrupper for næste skoleår. Hvert andet år er der et hjemmebesøg, hvor elev, forældre og barnets lærere vurderer hvordan det går med skolearbejdet. Disse hjemmebesøg foretages i 0., 2., 4., 6. og 8. klasse.