Fuglereden

"Fuglereden" er Midtals Friskoles pasningsordning.

Fuglereden er børnenes værested om eftermiddagen. Vi prioriterer højt at det drejer sig om børnenes fritid, og deres lege med hinanden på tværs af klasserne står helt centralt. Vi lader os ikke forstyrre af elektronisk legetøj. Det er tilladt at kede sig, det sætter fantasien i gang til en masse sjove lege.
Skolen råder over et stort udendørs areal som børnene bruger flittigt. Er vejret for dårligt til udendørs aktiviteter, bliver Gimle åbnet for boldspil og fri leg.

Der bliver lavet kreative tiltag hver dag - det er frivilligt at deltage.

Dagens højdepunkt er cafeen hvor man kan få stillet den værste sult med hjemmebagt brød, rugbrød med pålæg og frugt. Dette er med i prisen for pasningstilbuddet. Det er en elev fra Storegruppen der passer cafeen.

Den sidste torsdag i måneden tager vi på tur med hele Fuglereden - for det meste ned til stranden.

I løbet af året står de store børn i Fuglereden (3. klasse) for et arrangement som de selv vælger, for hele Fuglereden. Det kan fx. være biograf eller restaurant.

Der kan gives besked til Fuglereden vedr. ændrede aftaler og andet på tlf. 74 47 47 47 eller mobil 51 80 59 75

Midtals Friskole, Helved 7, 6440 Augustenborg Tlf. 74474747 mail: kontoret@midtalsfriskole.dk